KulturskolenGrafittiPige

Mange aktiviteter for børn- og unge ved årets festival

Der vil ved årets festival være mange aktiviteter for børn og unge. Træskogården og arealet ud mod Jernbanegade vil danne rammen om en masse spændende aktiviter i tæt samarbejde med lokale street & art aktører, såsom Slagelse Kulturskole, FrirumLab og SBI.

I Træskogården vil der være opstillet en skaterrampe, som frit kan benyttes under hele festivalen.

Om lørdagen d. 9. maj vil der være fuld gang i en masse spændende events. Der er ingen tilmelding, du og familien møder bare op.

Lørdag kl. 11 står SBI for en street fodbold turnering.

Kl. 11-13: Stencilgraffiti for børn og unge med Slagelse Kulturskole og FriRumLab. Kom og lav sprayede street art værker, som du kan få med hjem.

Kl. 11-13: Photoboot med Sjællands Teater og Slagelse Kulturskole. Kropslig street art i nuet: Der er kostumer og baggrund. Deltagerne skaber billederne og vælger selv om de vil fotograferes eller blot prøve.

Kl. 11.30-11.45: Teaterlegeholdet 7-9-årige. Opvisning som eleverne selv har skabt. Vær forberedt på at der kan ske “mord” for åben gade 🙂 Hvad handler det mon om? Bliver mordet opklaret? Det må I komme og se!

Kl. 12-12.15: Et street art komedie skabt af teater- og scenekunstholdet (10 – 13-årige) Det bliver sjovt, skævt, skørt og larmende. Vi er stadig i skabelsesprocessen, så hold vejret og mød og se, hvad, det er blevet til.

Fem lokale street art kunstnere anført af OJ Graff maler og færdiggør et fælles street art værk på en stor trekant. Og MPO færdiggør også sit  permanent værk på “det blå tårn”, der pudsigt nok hedder Røde Tårn. Der er fernisering for street art værkerne i Træskogården ca. kl. 15.30 om lørdagen.

Og som sædvanlig vil der også være åbne workshops på Nytorv, hvor alle bare kan møde op og prøve kræfter med street art kunsten. Torsdag og fredag kl. 15 – 17 og lørdag fra kl. 11 – 15.

Læs hele programmet for Slagelse Street & Art Festival 2026