StyregruppeVægLangesGård

Programmet er på plads

Programmet for Slagelse Street Art Festival 2025 er nu på plads. Vi glæder os meget til at det hele finder sted fra torsdag d. 22. maj til og med lørdag d. 24. maj.

Vi markerer, at det er 150 år siden at H.C. Andersen døde. Vi hylder H.C. Andersens fantastiske eventyr. Det vil hele festivalen bære præg af. Ni kunstnere fortolker et H.C. Andersen eventyr på “trekanterne” på Nytorv. De ni kunstnere er: AK Contradst, Annika TJ, Emilia Rubæk Holm, LZHN, Malakkai, Stine Hvid, Ricky D, Nikolai Irinov og Ulrik Schøidt.

Tre nye permanente værker bliver også skabt. På væggen bag styregruppen på fotos bliver der skabt en endnu en fortolkning af et H.C. Andersen eventyr, når en belgiske kunstner Lobster Robin kommer på besøg.

Ved VestsjællandsCentrets indgang fra Casinotorvet maler rumænske Bogdan Scutaru. Vi glæder os til at byde Bogdan velkommen tilbage til Slagelse. I 2024 imponerede Bogdan os alle med sin fortolkning af Kong Frederik i tre generationer.

I Frederiksgade ved restaurant RoastNBeef kommer et nyt værk af Caligr. Caligr er også en kendt kunstner i Slagelse. Han står bag det flotte 3D værk fra 2022 med vildsvinet ved P-pladsen i Christiansgade.

Hele festivalen “pakkes” igen i år ind i et stort street food marked med underholdning.

På foto ses styregruppen foran det fine midlertidige værk i Langes Gård som OJ Graff har begået. Med på foto er også ejer af væggen, Jonna Pedersen og Lars Perez fra Akusti/Mërk, der står bag markedsføringen af street art festivalen.