Værket er fra Slagelse Street Art Festival 2023
Lokation: Stenstuegade – passage ud mod Rosengården.
Kunstner: Uneg, Mexico.
Uneg malede to permanente værker ved Slagelse Street Festival 2023 på hver sin side af passagen fra Stenstuegade ud mod Rosengården.
Uneq stammer fra Mexico City, hvor han har studeret grafisk design og kommunikation på Escula National de Artes Plàsticas. Den mexicanske kultur har stor betydning for Unegs kunst. Gennem 16 år som professionel har han udviklet et udtryk, der fusionerer pop art og illustration til en stil Uneg selv kalder for naiv kunst. Uneg har rejst verden rundt med sin kunst og udført en lang række projekter for store internationale brands samt deltaget i et væld af festivaler.
Uneg udtaler ved sit besøg i Slagelse: Det er mit første besøg i Slagelse. Jeg havde aldrig drømt om at jeg skulle komme forbi her. Jeg vil gerne sætte min stil, den mexicanske folklore stil på flere byer – og Slagelse er perfekt til det.
Læs mere: @uneqsurfer